Gode råd om plantefrø

 
05-10-2010
Gode råd om haven

Her er en række gode råd om plantefrø, som vil give dig det bedste resultat.

# Kontrollér produktionsdato og sidste salgsdato på frøposens bagside.

# Kontroller frøets spireprocent, som står bag på posen. En spireprocent på 70 svarer til, at syv ud ti frø spirer.

# Læs på frøposen, hvor stor afstanden skal være mellem rækker og frø. Se også hvor mange planter posens indhold giver per meter.

# Kontrollér om frøene skal forkultiveres, og hvornår de skal sås. Hvis frøene skal forkultiveres, skal de dyrkes i vindueskarmen eller i et drivhus, inden de plantes ud i haven.

# Økologisk- og biodynamiskdyrkede frø er normalt væsentligt dyrere, men ikke nødvendigvis bedre.

# Billige frø er ikke dårligere end dyre frø. Det er heller ikke altid, at der er flere frø i de dyre poser.

# Frøene skal være løse og må ikke hænge sammen. Prøv evt. at ryste posen. Sammenklistrede frø kan skyldes angreb af svampesygdomme, og frøene skal kasseres.

# Køb ikke frø, som har været opbevaret fugtigt, eller som sælges fra et sted, hvor luftfugtigheden er meget høj. Frøposer skal være helt tørre.

# Frø med grå svampebelægninger skal kasseres.





 
 
Find information om: guiden have guide
(Hovedkategori: Gode råd om haven)