Det skal du gøre i haven i august

 
08-02-2020
Havekalender

Når de sidste hindbær er høstet, skal alle skud, som har båret frugt, skæres eller klippes ned ved jorden. Af de nye skud beholder man kun omkring et dusin pr. løbende meter.

Beskær også ribs og solbær umiddelbart efter høst.

Det er vigtigt, at der udtyndes i hindbærrene, for at hindbærplanterne kan holde sig friske.

Alle planter, som står i krukker, potter og andre beholdere, kan vokse og blomstre langt ud på efteråret, forudsat at de har god adgang til næring.

Når sommertørken så småt ophører, og det mere fugtige efterårsvejr tager over, er det et godt tidspunkt at anlægge græsplæne på.

Skift trætte, ranglede krukkeplanter ud med nye, friske sensommerblomster.

Gød plænen for sidste gang i år. Gød på en tør dag med udsigt til regn.





 
 
Find information om: guiden guide have
(Hovedkategori: Havekalender)